Dagbogsblade fra Rekruttiden

Kompagnichefen Kaptajn H. Krabbe.

11. november
-
og tiden, der fulgte: 600 unge mennesker fra alle landets egne og samfundslag stod uden for porten til det uvisse. Ingen anede, hvad vi gik ind til, rygterne havde fortalt både dette og hint men nu skulle vi selv prøve at springe soldat. Kl. 12 blev portene åbnede, de 600 strømmede ind og hørte for første gang kommandostemmer og navneopråb.

Vi fik nummer, tøj, støvler en køje og 10 gutter i samme mærkelige situation som vi selv at kigge på. Og pludselig blev vi klar over, at vi var soldater, at der ingen vej var tilbage, kun fremad – og så kilede vi på.

Det første 100 meter friløb voldte mange så store kvaler, at de kom hjem med muskelsprængninger og forstuvede fødder, hæsblæsende som damplokomotiver. Først langt senere lærte vi at tage noget mere overlegent på den slags ting.

1. orlov:
Op imod jul fik vi for første gang orlov, eet hold i selve juleugen og de øvrige i ugen omkring nytår. De rekrutter, der måtte blive i lejren, fik imidlertid en hyggelig og god juleaften, idet der fra bataillonens side var sørget på bedste måde for dem. Kostforplejningen serverede lækker gåsesteg med rødkål, bajer og alskens lækkerier og fortsatte med ”Ris á l´amande” af en sådan bonitet, at ”mænnerne” velbehageligt tillod sig at linde på livremmen for at kunne få nok en portion sat til livs.

Siden blev der delt gaver ud, nogle kom hjemmefra og én fra bataillonen bestående af slikkerier, frugt og et par sokker, og aftenen sluttede med hyggeligt samvær og muntre optrin; bortset fra de, der havde forspist sig og derfor lå og vred sig på køjen, kunne vist alle være enige om, at det var en dejlig juleaften.

Januar 1949:
I løbet af januar måned tog vi for alvor fat på den hårde træning, der stilledes efterhånden større krav til os, marchture skiftede med lange terrænløb (helt op på 40 km´s løb, nåede vi) og hjemme  i lejren øvedes exercits og bajonetfægtning (sent glemmes de trange kyrasser og masker; vi lignede nærmest fortidsuhyrer).

11. februar:
Om formiddag havde vi parade i anledning af årsdagen for stormen på København 1659. Oberstløjtnant Augsburg talte til os og gav os derpå fri om eftermiddagen.

15. februar:
Bataillonsøvelse i egnen omkring Karlebo og Tokkekøb hegn. Ø.K. var kommet til Sandholm for at være vore modstandere for en dag, og kampen var hidsig omkring vejene nord for Blovstrød.

16. februar:
H.M. Kongen var på besøg i Sandholmlejren for at inspicere 1. livgardebataillon. Først afholdt vi parade senere så Kongen på exercitsøvelserne i lejrgaden. Om eftermiddagen fik vi fri.

28. februar:
Bataillonsøvelse.

3. marts:
Regimentsøvelse i egnen omkring Sandholmlejren. Vi fik et levende indtryk af, hvad det vil sige at vente i en krig.

Tilmed var termometeret langt nede, det var lige som om det halede vort humør med sig. Da der endelig skete noget, og vi håbede på at kunne få varmen i kroppen, blæstes øvelsen af.

8. marts:
Regimentsøvelse. Det kom til hårde afsluttende kampe ved Farum og Lynge. Alt i alt en efter vor menin langt mere vellykket øvelse end den ugen i forvejen.

11. marts:
Om morgenen afholdt bataillonen parade i anledning af Kong Frederik IX´s 50. Års fødselsdag. Siden havde vi fri resten af dagen, og de fleste hastede til københavn for at få et glimt af Majestæten og vagtparaden i galla.

15.-18.marts:
Sjællandske divisions forårsmanøvrer fandt sted i perioden fra tirsdag d. 15. marts til fredag d. 18. 1. livgardebataillon deltog med alt disponibelt mandskab, og det blev nogle fornøjelige, om end kolde og anstrengende dage. Den første dag marcherede vi, via Lillerød og Strø, til Slagelse, hvor der fandt spredte fægtninger sted; hen på aftenen nåedes Jørlunde, hvor vi gik i stilling og afventede morgenens komme; det blev en bitterlig kold nat, men humøret var der intet i vejen med, og den stadige fjendtlige patrouillevirksomhed holdt os vågne og gjorde nattetimerne spændende.

Næste formiddag fandt det store angreb sted, hvorpå øvelsen blæstes af.

Torsdag morgen startede vi på ny fra Sandholm, denne gang mod Lynge. Først hen på aftenen fik vi følling med fjenden, da han i terrænet vest for Lynge beskød os heftigt.

Næste formiddag blev vi hårdt angrebet i det berømmelige ”Lynge”-slag, hvor vi gjorden ossærdeles bemærket ved at foretrække ven frem for fjende som mål for vore projektiler.

Sidst i marts:
I slutningen af marts blev kompagnierne på skift sendt til forberedende fægtningsskydning i terrænet ved Melbylejren nord for Frederiksværk. Vi boede i Arresødallejren, der anvendes til uddannelseslejr for søværnets excercerskole.

April:
Snarts var vor rekruttid færdig, det mærkedes på mangt og meget, bl. a. på, at Amalienborg-excercitsen mere og mere optog vor tid og at marcher og terrænløb blev færre og kortere.

I dagene omkring påske fik vi en uges orlov, og da vi vendte tilbage, begyndte så småt udleveringen af den blå uniform; sergent Hattesen var travlt beskæftiget i de dage med at gøre  de forfængelige ”mænner” tilfredse.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.06 | 21:25

Tillykke til jer 70 års jubilarer ... ... må der være så mange årgangsparader gemt til jer endnu ...

...
07.11 | 23:01

Kan det passe at billedekvaliteten er meget lav ligegyldigt hvad man gør? Jeg kan i hvertfald ikke finde min far når det er så utydeligt.

...
29.12 | 12:46

En Nytårshilsen fra Himmerland til alle jer, der ser ind på disse gode fotos.
Pas på jer selv i 2016-vi ældes og mindes gamle kammerater i Kompagniet.

...
20.11 | 12:19

meget flot. Et godt eksempel til efterfølgelse.
Ivan Hermansen

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE