Dagbogsblade fra Øvelseskompagniet

Kanonen i stilling. (Billede fra skyttegravsøvelse på Næstved excerserplads).

20. juli:
1. livgardebataillon´s 2. Komppagni overtog vagten såvel på Amalienborg som også de øvrige steder, hvor vi havde haft vagttjeneste – og vi drog tidligt om morgenen af sted til hovedbanegården for at afrejse til vort nye hjemsted, gardehusarkasernen i Næstved. Ved ankomsten hertil blev vi glædeligt overraskede over de gode kaserneforhold, hurtigt sonderede vi terrainet og især den hyggelige baraklejrgade, den udmærkede kostforplejning og ”swimming-pool”en i ren ”Hollywood”-stil passede svært i vort kram.

25. juli:
Om formiddagen afvikledes det 1. terrænløb i skov-egnen øst for Næstved. Turen gennemførtes for de fleste deltageres vedkommende på en udmærket god tid om end en del af grupperne havde svært ved at finde frem til sekondljt. Sørense, der havde gemt sig næsten for godt i krattet.

Om eftermiddagen arrangeredes for et beløb, der var stillet til rådighed af "Folk og Værn", en rundtur pr. bus til de skønneste af Sydsjællands egne; bl. a. fik vi lejlighed til at se Chr. Winther´s fødeby Fensmark, herregårdene Holmegård og Bregentved, samt klostret Gisselfeld med den skønne park i engelsk stil.

1. august:
Terrænløb i egnen nordøst for kasernen.

3. august:
Ud på aftenen påbegyndtes en natøvelse på excercerterrainet, og snig- og kamppatrouiller gjorde dybe indhug i de fjenstlige linier, tog fanger og "skød ned mod fode", til  tider så voldsomt, at luften var fyldt med projektilsplinter, hvilket een af vore delingsførere på en noget smertelig måde kom til at fornemme.

8. august:
Terrænløb over 20 km til Brandelev.

15. august:
Terrænløb over 25 km. Udgangspunkt Hæsede skov, hvortil vi blev kørt i kanon- og maskingeværsektionens trucks. Løbet førte os gennem smukke naturområder, op over Sjællands næsthøjeste  punkt, Kobanke, og ned til Præstøfjorden, hvor grupper, der gennemførte, kunne få et velfortjent fodbad inden hjemturen, der atter foregik pr. bil.

17. august:
Kompagniet deltes i to stridende parter, hvoraf det ene parti skulle forsvare de i forvejen gravede skyttegravsanlæg, medens det andet, dækket af artilleriild og røgslør, skulle storme. Da de heftige kampe var tilendebragt, samledes vi i al fordragelighed på krigsskuepladsen og gik i gang med madlavningen, hver enkelt mand stædigt kæmpede med sit bål. "Selvgjort er velgjort".

18. august:
Fægtning i terrænet omkring Hæsede skov. Vore modstandere var rytteriets befalingsmandsskolers panser- og spejdervognsafdelinger. Vi drog af sted om aftenen og gik i stilling inde i skoven, hvor vi gravede os ned for natten; tidligt om morgenen marcheredes mod fjenden, som vi mødte op på formiddagen- under hårde kampe, der lod os forstå, at det ikke er legeværk for fodfolk at strides med panservogne.

23. august:
Om aftenen, kort før midnat, afrejste vi med tog til jydske divisions efterårsmanøvrer i terrænnet omkring Kolding og Esbjerg; kompagniet skulle indgå i 7. bataillon, der stod under kommando af oberstløjtnant O. Kidde fra Vordingborg.

24. august:
Ankomst Vamdrup station kl. 12. Vi marcherede straks videre til landsbyen Bastrup, hvor vi efter et hvil blev indkvarteret rundt om på gårdene. Den følgende 1½ dag havde vi lejlighed til at hygge os med vore kvarterværter, hjælpe dem med høsten og med at spise husmoderens veltillavede retter og iøvrigt gøre klar til fredagen, da manøvrerne skulle begynde.

26. august:
Kaptajnen kaldte os sammen tidligt om morgenen, satte os ind i situationen og beordrede derefter afmarch mod nord. Kl. 11 udbrød krigen, på hvilket tidspunkt vi lå i flyverskjul i grøften langs hovedvej 1, ved et punkt 2 km vest for Lunderskov.

Vi fik lov at blive her i ret lang tid inden fremrykningen mod Anst og broen over Kongeåen kunne begynde. Efter 6-7 km´s march nåedes broen, som var sprængt i luften. Fjenden havde forskanset sig på den modsatte åbred, så havde der ikke været en noget oldnordisk udseende bræddebro syd for hovedvejen, var det næppe lykkedes at forcere åen. Nu opnåede en enkelt deling  at nå over og gå i stilling, og på trods af spredte modstød holdtes denne stilling til ud på natten, da vi - efter at have indtaget "den lynfrosne" i et kaninhus med lofthøjde på 1,50 m (ikke særligt passende for gardere, husarerne havde nok klaret det bedre) - drog videre mod Vejen og her for en kort stund fik et hvil på gymnastiksalens bræddegulv.

Dagen havde ellers været begivenhedsrig og for manges vedkommende særdeles indbringende; således fik de forreste grupper i sikringslinien langs hovedvej 1 til stadighed tildelt æbler, pærer, lagkager, æbleskiver og lign. fra interesserede civile, som ilede ind på gårdene og tilvejebragte de kærkomne lækkerier.

27. august:
Alledere kl. 2 nat blev vi vækket; Der var meldt om fjendtlig aktivitet i Estrup skov, et par km vest for Vejen, og kompagniet havde fået ordre til at kaste fjenden ud og besætte skoven.

I dybest mulig stilhed foregik fremrykningen, men skoven var så godt som forladt, og vi rykkede derfor helt frem til Estrup gård, hvor der gjordes holdt. Ud på morgenen nåede vi i sektionernes trucks korsvejen ved Brørup mejeri, hvor kompagniet gik i stilling og forblev det meste af dagen. Vejret var dårligt og ventetiden virkede noget enerverende, så da ordren til angreb på Brørup gl. kirke ud på eftermiddagen nåede frem, var de nu helt udhvilede krigskarle mere end begejstrede for udsigten til en hård dyst. Stormen på den stærke fjendtlige stilling bag kirkegårdsmuren foregik i ildtempo og virkede overrumplende på modstanderne, som flygtede mod vest. Vore tab var ret store, en hel deling var blevet nedkæmpet, men fjenden var kastet, og det var det vigtigste.

En af øvelseslederen, general Wulff-Have, dekreteret våbenstilstand blev udnyttet til bunds, og kl. 22,30 var alle klar igen på deres post.

28. august:
I ly af mørket sneg delingerne sig gennem fjendens linier for at omgåham og falde ham i ryggen. Det blev for vort vedkommende efterårsmanøvrens mest spændende togt,tværs over marker (vi husker de elektriske hegn!), på maven langs grøftebunden, hele tiden spændt lyttende efter fjendtlige soldater el. vogne. Efter at have løst vore opgaverblev en deling lagt ud som sikring, mens resten af kompagniet gik til ro i en præstegårdslade. Tidligt om morgenen blev 1. og 2. deling sendt 10 km frem ad hovedvej 1 til en bro over Sneum å, som skulle besættes og holdes intakt. Det lykkedes ikke at holde broen, delingerne måtte gå tilbage og forskanse sig bag nogle større gårde ½ km øst for Sneum å. Her lå vi hele dagen og ventede på, at der skulle ske noget, men dagen blev ikke kedelig, da der var mange tilskuere til stede for at følge mpens gang. Adskillige var de pigeblikke, der gled ned til de sværtbevæbnede gardere, som lå og så grumme og kamplystne ud, og vi tillod os at kvittere ved at sende beundrende blikke i modsat retning. Om aftenen foretoges at, desværre mislykket, angreb mod brohovedet, for at vi kunne sætte over Sneum å og bide os fast i Endrupholmegnen. Det viste sig, at broen var sprængt, hvorfor styrkerne atter blev trukket tilbage, denne gang til Vester Vejrup skole, hvo vi overnattede.

29. august:
I ly af mørket byggede ingeniørtropperne en spang over åen, og ved daggry forcerede vi den og trængte videre vest på under heftige kampe med de vigende blå styrker. Det meste af dagen kæmpedes der, indtil Livgarden hen under aften blev afløst af "skole"styrkerne, hvorefter vi trak os tilbage til en linie tæt vest for Endrupholm, hvor vi gik i stilling og afventede hovedstyrkens ankomst. I løbet af dagen havde ingeniørtropperne bygget to større broer og kort før midnat lykkedes det de røde hæstyrker at komme frem til Omme, hvor man gjorde holdt.

30. august:
Natten blev lang og kold, men tidligt om morgenen blev der meldt: "Klar til storm", hvorefter "den røde hær" gik i kamp med alt disponibelt mandskab. Livgardens øvelseskompagni, der oprindeligt havde fået ordre til at holde sig i reserve for sjællandske regiment, blev kaldt frem i 1. linie for at støtte 7. bataillons angreb på blå styrker i Grimstrup krat, men på dette tidspunkt, kl. 12 middag, afblæstes øvelsen og efterårsmanøvrerne 1449 var tilendebragt. Der stod vi og kiggede på hinanden, en samling langskæggede og noget snavsede soldater, men glade og velfornøjede allesammen; det havde jo været spændende og morsomme dage, rigtig mandfolkedage, hvor vi havde fået lov til at bruge kræfterne og prøve, hvormeget vi duede til.

I trucks kørtes vi nju til vore kvarter i landsbyen Maade, sydøst for Esbjerg, hvor vi spiste, vaskede os grundigt, hvilte ud og gjorde os pæne til næste dags store begivenhed.

1. livgardebataillons øvelseskompagni afventer Kongens ankomst til Esbjerg flyveplads.

31. august:
Kongerevuen på Esbjerg Flyvepladsblev en enestående begivenhed med et kænmpeopbud af militære styrker samlet til ære for landets kongepar, der i dagens anledning var taget herop fra sommerslottet i Gråsten. Øvelseskompagniet defilerede som 1ste fodfolkskompagni forbi kongetribunen og blev modtaget med klapsalver fra tilskuerne og hurraråb fra de tilstedeværende "gamle gardere". Det var et stolt øjeblik og en uforglemmelig oplevelse.

1. september:
Vi skulle opholde os ved Esbjerg indtil fredag middag og benyttede derfor lejligheden til at foretage en udflugt til Fanø, ledet af den populære løjtnant Hvidt, der, som det senere viste sig, mestrede denne føreropgave indtil fuldkommenhed. I militærets vogne kørte vi til Esbjerg havn og tog med den lille færge over til Nordby, hvorfra turistbusser kørte os til vesterhavsbadet. Her deltes vi i 2 hold, således at eet hold badede og spiste frokost, mens det andet i rutebil førtes rundt på øen, først ad den brede, 19 km lange strandbred, hvor Sir Malcolm-Campbell og mange andre store motorkørere har sat deres hastighedsrekorder, til Sønderho, den idylliske og særdeles særprægede skipperlandsby på øens sydspids. Herfra videre til den nyligt inviede mindesten for druknede, gennem lyngstrækninger og plantager tilbage til vesterhavsbadet. Ud på eftermiddagen drog vi til kystfortet ved Grådyb, hvor den i sidste verdenskrig sænkede panserkrydser "Gneisenau"s kanoner står opstillet og er et led i kystdefensionens befæstningsanlæg langs Jyllands vestkyst. Takket være en venlig kystkvartermesters instruktion blev vi sat grundigt ind i et batteris opbygning og arbejdsområde.

Med aftenfærgen nåede vi tilbage til Esbjerg havn, hvorfra de ventende rutebiler førte os til Maade. Det havde været en dejlig dag.

2. september:
Efter at løjtnant Hvidt om formiddagen havde holdt et storartet  foredrag om Livgardens særpræg og historie, sadlede vi apostlenes heste og drog til Esbjerg banegård, hvorfra hjemrejsen tiltrådtes.

3. september:
Ankomst Jægersborg kaserne kl. 6 morgen. Vi spiste os grundigt mætte i den længe savnede portion "havregryn med mælk og sukker" og gik derefter i gang med kasernerengøringen som afsluttedes kort efter middag, hvorefter hele kompagniet var aftrådt til en 3 dages orlov.

26. - 30. september:
I september havde vi en del øvelser på Ermelunds- og Erimitagesletten og havde endvidere lejlighed til at tage gymnastikprøven og den 20 km´s marchtur, som kræves  for at opnå idrætsmærket. Den 26. rejste vi til skydeterrænet ved Melby for at afholde fægtningsskydning. Vi opholdt os her i en uge.

5. oktober:
Kompagniet så udstillingen i tøjhusmuseet i København.

10. oktober:
Udflugt til Kronborg slot.

18. oktober:
Hjemsendelsesgudtjeneste i Jægersborg kirke.

19. oktober:
Udflugt til Roskilde, hvor vi ser domkirken med de mange danske kongegrave. Kompagniet samles for sidste gang.

20. oktober:
Afskedsparade for H.M. Kongen på Rosenborg excercerplads.

21. oktober:
Hjemsendelsesparade for chefen for Livgarden oberst K. Bruhn. Om aftenen: Bataillonens hjemsendelsesfest.

22. oktober, kl. 12,00:
Hjemsendt. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.09 | 14:02

Ja, det var godt i efterkrigstiden

...
05.06 | 21:25

Tillykke til jer 70 års jubilarer ... ... må der være så mange årgangsparader gemt til jer endnu ...

...
07.11 | 23:01

Kan det passe at billedekvaliteten er meget lav ligegyldigt hvad man gør? Jeg kan i hvertfald ikke finde min far når det er så utydeligt.

...
29.12 | 12:46

En Nytårshilsen fra Himmerland til alle jer, der ser ind på disse gode fotos.
Pas på jer selv i 2016-vi ældes og mindes gamle kammerater i Kompagniet.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE