Kompagnichefen har ordet

Det var i sandhed med blandede følelser, at jeg i foråret 1949 overtog kommandoen over halvdelen af den styrke, der i november 1948 mødte til deres første uddannelse ved 1. livgardebataillon.

Efter 3 års virke på kornet- og løjtnantsskolen på Kronborg som ældste lærer havde jeg dannet mig et billede af, hvordan en 1. klasses soldat skulle se ud. Tro nu ikke, at jeg mødte dette billede, da jeg første gang stod ansigt til ansigt med mine gardere; det var nu også for meget forlangt. Vagtkompagniet blev sammensat af gardere fra 3 forskellige kompagnier, hvert kompagni præget af sine befalingsmænd. Nu skulle disse 3 enheder gøres til een enhed, der i ½ år skulle leve og virke under samme kår. Og hvor var dog disse mennesker forskellige. En mindre part af garderne kendte endnu ikke så simple og sunde begreber som virkeligt kammeratskab, samarbejde og sammenhold samt betydningen af at hævde det ry, som tidligere årgange indenfor livgarden havde skabt ikke alene i hæren, men langt ud i civiles rækker.

Hvad er da årsagen til den veghed og slaphed? Nogle prøver at forklare det derhen, at sådan er tiden, ungdommen af idag har ingen respekt for noget, der er ingen autoritetstro, enhver gør, hvad der passer ham bedst. Jeg mindes de mange, mange samtaler på tomandshånd, jeg har haft med mine gardere; de gav mig som hovedindtryk, at man ikke forstod, at man ved at begå en forseelse ofte kastede et lidet flatterende lys over det kompagni, man tilhørte, og derved vanskeliggjorde arbejdet for befalingsmændene og den store part af gardere, der samvittighedsfuldt og trofast passede deres ikke altid lige morsomme job.

Det, jeg har savnet på dette hold, er mod og mandshjerte hos de mange 1. klasses soldater til at bestemme og fastlægge den tone, som de inderst inde udmærket godt vidste burde være fremherskende i deres kompagniet, og som jo heldigvis også i perioder var fremherskende (her tænker jeg på efterårsmanøvrerne og tiden i Næstved). Der er for lidt rygrad i mange af vore soldater i dag; der er for vege og lader for ofte de mindre gode elementer, der findes i ethvert kompagni, tage kommandoen og bestemme farten. Det må de for deres egen og deres lands skyld hurtigst muligt søge at få rettet. Bring ikke denne indstilling med ud på de civile arbejdspladser, så bliver De en dårlig borger i det danske samfund.

Men når dette er sagt, skal jeg ikke forglemme at sige tak til de - heldigvis ikke så få - gardere, der har forstået noget af dette og igennem hele deres soldatertid har forstået at sætte sig i respekt både blandt kammeraterne og over for deres befalingsmænd, og som derved har fremtryllet den gensidige tillid, som et kompagni ikke kanleve foruden.

Og hvad har De så lært herinde i hæren, som De kan have gavn af senere hen i livet?

Jeg ved enkelte ting, som jeg selv lægger megen vægt på, f. eks.: punktlighed, renlighed, ordenssans, ærlighed og redelighed samt gensidig hjlpsomhed, og dette er dog kun nogle enkelte områder af de mange, en soldat daglig kommer ud for. Benyt Dem er dette, og De vil opdage, at De på disse felter vil være et hestehovedforan mange af Deres civile kammerater, der ikke har opnået den chance at blive uddannet som soldat.

Endelig - og dette er det vigtigste - har vi som befalingsmænd lagt al vor evne og vilje ind i at give Dem en sådan militær uddannelse, at De - hvis Deres land for brug for Dem - ikke står ukendt overfor begrebet; Kamp for livet. De kani dag håndtere flere slags våben, har kendskab til endnu flere og har set de fleste af de kampmidler, som man i dag kan forvente at komme ud for i en krig. Stp nu ikke op her, men hold færdigheden vedlige; dyrk skydning og holdt Deres krop i orden ved gymnastik og idræt.

Lær at forstå, hvis De ikke allerede har forstået det, at de goder, vi har i vort land, vor frihed og hvad dertil hører, altid må og skal forsvares; ellers går goderne tabt.

Vi har minderne; de minder som ingen kan tage fra os, og som vil blive bevaret hos os alle i de år, der kommer.

Minderne fra Amalienborg, Fredensborg, Rosenborg og Garderkasernen, hele den vagttjeneste, som jeg tror at kunne bedømme som meget tilfredsstillende (det er den næstbedste militære karakter). Gå ad åre engang ned imod vagtparadens rute, når klokken nærmer sig 12, og De vil få en klump i halsen ved synet og lyden, og mange af Dem vil sige:"Hvor var det dog en herlig tid, meget lidt ansvar og altid sammen med jævnaldrende kammerater." De, der var med på Bellahøj, vil mindes den stolthed, hvormed de repræsenterede deres kompagni og derigennem hele Livgarden på den opvisningsbane, hvor styrker fra andre våbenarter de foregående aftener havde vist deres færdigheder. Det var en aften, hvor man som kompagnichef var stolt af sine drenge; de viste, at de kunne deres kram, og at de kunne lide at vise det!

Og så kom vi til Næstved, hvor der endelig blev lejlighed til at få en feltmæssig uddannelse og se lidt andet af Sjællands natur. Gennem vore marchture, øvelser og udflugter lærte vi et smukt landskab at kende og så, hvordan "hytte og slot" klarede hverdagens slid.

Efterårsøvelsen i Jylland var vel nok det, der satte prikken over "i"et. Nu skulle vi ud at måle vore kræfter med landets øvrige afdelinger; nu skulle vi erfare, om den uddannelse, vi havde fet, var tilstrækkelig til at klare de mange vanskeligheder, vi uvægerligt måtte komme ud for. På dette felt må jeg åbent indrømme, at De overtraf mine forventninger.

Det var et dejligt kompagni at føre i marken; hvadenten det var folk fra rekylgevær- eller tunge styrker gik alt let og smertefrit. Der var ingen surhed og så afgjort fart over feltet. Vær sikker på, gardere, at den indsats, I gjordeher, også var til gavn for alle vore kammerater, der ikke havde det held at være med i Jylland.

Besøgene på museer og slotte m. m. skulle bidrage til at genopfriske Danmarks historie for Dem og minde Dem om, at De også er dansk, hvilket forpligter overfor land og efterkommere.

Og tag så en hilsen med på vejen ud i livet fra skipperen på skuden, der har 3. kompaagnis navn, hvad enten det var et vagt- eller øvelseskompagni. Jeg vil savne mange af jer og følge jeg på jeres videre færd.

Held og lykke og tak for godt samarbejde.

                                                                                              H. Krabbe.

 

1. livgardebataillons øvelseskompagni afventer Kongens ankomst til Esbjerg Flyveplads.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.06 | 21:25

Tillykke til jer 70 års jubilarer ... ... må der være så mange årgangsparader gemt til jer endnu ...

...
07.11 | 23:01

Kan det passe at billedekvaliteten er meget lav ligegyldigt hvad man gør? Jeg kan i hvertfald ikke finde min far når det er så utydeligt.

...
29.12 | 12:46

En Nytårshilsen fra Himmerland til alle jer, der ser ind på disse gode fotos.
Pas på jer selv i 2016-vi ældes og mindes gamle kammerater i Kompagniet.

...
20.11 | 12:19

meget flot. Et godt eksempel til efterfølgelse.
Ivan Hermansen

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE